Lidt baggrund

Sådan noget starter - som sådan noget nu gør. Tilbage i 1. klasse viser far, hvordan man kan fremkalde sort-hvide fotos i giftige dampe.

De første 1000 er ridsede, gule og fyldt med støv. Men under fremkaldelsen sker der et mirakel, som fascinerer: Man tager et hvidt papir og får et gruppefoto med glade ansigter.

Interessen kommer og går: Den første mentor er Bent Bach, som er lærer i ungdomsskolen, og i gymnasiet kommer jeg i klasse med Jesper, der brænder lige så stærkt for fotografiet (han hænger ud på Voldgaard.dk).

Det er fantastisk at vinde en rejse til Kenya i en fotokonkurrence. Og når jeg underviser de sjove Teenzone-teenagere i foto og skrivekunst, så er der plads til både begejstring og undren og desperation.

Hvor skal vi hen?
I dag er det en udfordring at finde balancen mellem de interessante motiver, og så de motiver, som kan afsættes. Et foto af en grå mobiltelefon er både let at afsætte - og let at forstå end de komplicerede billeder, der fortæller en historie om mennesker i miljøer.

Så hvad er dit favoritbillede? Er det den hjemløse eller solnedgangen? Er det et billede, der sætter følelser eller fantasi i gang? Og hvad sker der, hvis du ser på billedet i morgen eller om et år?

Hvad kom først?
Ofte opstår den gode historie eller det gode budskab i hovedet på fx journalisten eller tekstforfatteren, som bagefter finder et billede, der passer så godt som muligt til historien.

Hvad med at vende processen om? Dvs. først finde det gode billede, undersøge personen eller miljøet - og så fortælle historien.

"Det har slået klik for ham. Det har taget fuldstændig overhånd"

Dorthe, kæreste